onsdag den 7. november 2012

I gang igen!

Endelig har jeg fundet nogle perler, til at sætte på mine høretelefoner!
Jeg har både fundet nogle på et loppemarked, i en butik og nogle på en camp, som jeg bare måtte have. Det skal nok blive god :-)



Jeg håber ikke der går så lang tid igen, vi har alle tre travlt med den nye skole... men vi prøver alle på vores bedste, at holde det igang. Vi går juletid imøde, der skal nok komme en masse indlæg ind.

-Stine Cecilie

tirsdag den 23. oktober 2012

Forladt blog!

Øv bøv... Bloggen har stået uberørt hen i lang tid! :) Virkeligt ærgerligt, for synes det var så hyggeligt, men jeg kan mærke at jeg snart går i jule mode - og så skal der jo laves julegaver! :) Hjemmelavede julegaver er jo de bedste.. :)

torsdag den 9. august 2012

Første forsøg med gummi og slanger :)



Et helt læs gummi og slanger har nu ligget i lang tid i vores have, men det er første nu, jeg har fået lavet noget ud af dem. Det er blevet til denne lille skuldertaske :) Den er lavet ud af trailerslanger, en ledning som hank, syet med vokset hørtråd også har jeg købt en lås. Dette er resultatet af mit første forsøg på at lave noget ud af gummi - og jeg er faktisk godt tilfreds :)




Af Emma





Start, parat, skolestart!

Ja, lidt af en kliche til overskrift - men syntes lige det passede så godt ind :) For jeg vil mægtig gerne have den færdig til jeg starter i skole. Men det tager godt nok lang tid! (Så kan man jo selvfølgelig bare lade være med, at have et monster til en computer. )
 Jeg har købt noget gavepapir i tigeren, selvom det godt nok ikke er genbrug kunne jeg ikke dy mig! Det er så flot, og det måtte jeg bare eje, da jeg så, hvad en anden blogger havde lavet ud af det :) Der er lang vej endnu, da jeg har allerede brugt en hel rulle, 4 m, på den yderste ring og halvdelen og den næste :)



Jeg laver den ligesom en flad bund på en taske også vil jeg klappe den sammen på midten :) 

Af Emma


Den første flettede ting, nogensinde...

Som er blevet min! Jeg har oftest flettet punge til gaver eller bestillinger. Men denne her blev min :) Det er lækkert at vide at det ens egen og man har selv svedt for at få den færdig.

 Selvom jeg dog overhovedet ikke er tilfreds med den. Den er lavet af ugeblade, faktisk det samme blad "Frikvarter", men alligevel har der været forskellige nuancer af hvid.. Lidt ærgerligt.. Også har jeg fået samlet alt det underlige og sjove tekst et sted, som man også kan se på billedet. Det synes jeg også er lidt ærgerligt..



Af  Emma

Hmm forkælelses..


Det er så SUPER lækkert når ens mor "får nok" af ens rod, alle ens nips og hvad der nu ellers hører til det kreative hjørne! Det resulterede i denne lækre sag! Hun faldt over den i Aldi, tror jeg, hvilket jeg er lykkelig over. :) Jeg havde selv tænkt over, at jeg manglede et sted til alle mine sakse, hullemaskine og små projekter, der er halvfærdige.





Af Emma

lørdag den 4. august 2012

Toilettaske

Anders And-bladene måtte lade livet for at denne toilettaske kunne komme til verdenen! - til stor utilfredshed blandt de mindre brødre, men sådan måtte det jo være. Det kan da heller ikke blive ved med at være sjovt, at læse de samme gamle blade igen og igen!



Jeg er lidt usikker på, hvad jeg kan tillade mig at tage for sådan en sag her.. Jeg vil helst ikke under 400 kroner, da hvert tern er klippet efter skabelon så det har et specielt motiv, og når de ovenikøbet skulle tapes, tager det lige lidt ekstra tid! Men hvis nogle er interesserede, skal de være velkomne til at give et bud! :-)

- Emilie


torsdag den 19. juli 2012

Mobilpung nr. 2

Så er endnu en mobilpung færdig, denne gang bare striber med guld og farver. Guld farven er af kaffeposer, og de farvede tern er ud af chipsposer. 
Jeg håber ejeren er tilfreds med resultatet, det er jeg i hvert fald. 

SOLGT 108 kr inkl. porto




(Jeg lavede et lille eksperiment med at sætte et logo ind, som et af pungens tern. Det fungerer faktisk rigtig godt, og gør selve pungen mere personlig og lidt sjovere)



Stine Cecilie..

tirsdag den 17. juli 2012

Flettet taske

Denne skuldertaske er lavet af sider fra en sangbog, remmen er et gammelt bælte og foret er det øverste af et par cowboybukser. 








Her ses tasken ovenfra. Dejlig nemt, at der i forvejen var  lavet lommer! ;)



Emilie

Mobilholder af Rittersport

Min kære mor ville gerne have en mobilholder, så jeg har lavet den her til hende, ud af alt det Rittersport-skrald som jeg fik på efterskolen. Hun har fået den, som tak for alle de kaffe- og chipsposer hun går og samler ind til mig :)
Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg synes den er gyselig, eller om den er mega fed. Men min mor kunne godt lide den, så det er jo det vigtigste! I hvert fald får hun da reklameret lidt for Rittersport nu.... ;)





Emilie



fredag den 13. juli 2012

Endelig færdig!


  
Ja det er godt nok eksploderet med indlæg lige i dag, men jeg har nået SÅ meget :)
 Den første bestilling for mit vedkommende endelig sendt afsted! Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med min lås denne gang :) De andre gange synes jeg, at jeg har syet den grimt på, men nu har jeg taget på det! For mig hjalp det at lynne lynlåsen op først og så finde en syning i lynlåsen, som jeg kunne følge. På den måde bliver det lige hele vejen rundt :)



- Emma

Et lille eksperiment..


Efter at have forsøgt et par gange, er jeg nået frem til, at det er sådan jeg vil have min pung. Jeg tror vil "klappe den sammen" på midten også sætte en lynlås hele vejen rundt. Skal bare lige have lavet en mere strimmel og så sy den på :) - når jo så er der jo også indmaden.. Den er sat sammen efter samme princip som Emilies grønne pung.

Uh ha! Har så mange løse ender og jeg vil det hele jo! Skrækkeligt.. Kan jo kun håbe på, at det nok skal blive godt en gang, når jeg er færdig.. :) Håber vi ;)


- Emma




Fantastisk flot symaskine!


 Denne flotte symaskine fandt jeg oppe på loftet på min ( nu daværende efterskole - snøft! :( ) efterskole. Den kunne jeg ikke bare lade stå.. Så efter at have talt med forstanderen og pedellen fik jeg den med hjem - helt gratis! :) Det var fantastisk! Det hele fungerer, tror jeg, fordi når jeg tilslutter den til en stikkontakten, så lyser den flot. Der er bare det, at den har ikke nogen fod. Øv øv! 
 Så hvis der er nogen, der kender en, ( der måske kender en) som har en fod til det her mærke eller ved, hvor jeg kan skaffe reservedele, så ville det være fantastisk! :)



- Emma

onsdag den 11. juli 2012

Store vaske dag, og igang med at flette

Den store vaske dag, er i fuld gang. Når man skal vaske, så hvorfor ikke tage det hele, på en gang.
3 fyldte plastikposer, kun med chipsposer -det er noget vi kan li'!







Så er jeg begyndt på endnu en mobilpung. Denne gang bliver det med guld (fra kaffeposer) og forskellige farvede striber. Så må vi håbe at det tilfredsstiller køberen.





Stine Cecilie

tirsdag den 10. juli 2012

Mmh ferie! Jeg var lige et smut i Bilka, da jeg så dette vidunder! Men for 500 kr? Aaarg.. Det må man da kunne gøre billigere selv ;) Det er næsten blevet forfærdeligt at tænke sådan - overalt er der noget, man kan lave selv!

Ud over det, så er jeg gået i gang med at sy min Haribo pung sammen :) Det bliver godt!

lørdag den 23. juni 2012

Flettet mobilcover

Så blev der lavet et mobilcover, den første af slagsen. Hvis du er interesseret, så læg en kommentar også kontakter vi dig. SOLGT - 100 kr, eks. porto.




Coveret har målene til en iPhone 4, men man kan også presse en iPhone 3 ned i :-)


Stine Cecilie

søndag den 17. juni 2012

Første strikkeforsøg



Det her er så mit første strikkearbejde; en uldhue!
Der var en del fejl i den, men den skal nok holde mig varm, når jeg er udenfor! :-)

Emma

lørdag den 9. juni 2012

Mere til samlingen!

 Ja, så faldt jeg altså over noget igen.. Jeg har været til pinsemærken, noget jeg har glædet mig til! Der er altid en masse boder :) Selvom jeg dog synes, at det mere er blevet til et sted, hvor små forretninger kommer med deres varer, i stedet for at almindelige mennesker kommer med alt det, de ikke vil have mere. Det er lidt synd :(

Men ikke desto mindre kom jeg hjem med disse 3 dåser og en oregano plante!








Skrevet af Emma.

Loppefund og atter loppefund!


Ja, jeg har altså en svaghed for alt gammelt loppefund.. Det er jo helt fantastisk!
Den her lille krukke fandt jeg i en genbrugsbutik. 5 kr for denne lille sag! Ikke nok med, at den er brugbar til opbevaring af "alle" mine knapper, så er jeg helt vild med den grønne farve! :)
Nu må jeg bare vente på at min samling af knapper, bliver liiiidt større.. Synes det ser lidt fesen ud med så lidt knapper i :) Men det kommer jo med tiden!






Skrevet af Emma.

torsdag den 7. juni 2012

Pung af konvolutter


Vi har forsøgt os med en ny form for pung, her er resultatet:




Den er flettet af brugte konvolutter og foret er lavet af læder fra en gammel sofa.
Der er 4 rum til kort, et rum til sedler og et rum til mønter.
Eftersom den er lavet ud af noget ret tykt materiale, blev vi nødt til at finde en ret stærk trykknap. Det var vi så heldige at finde i Stof2000! :-)

Emilie

Penalhus




Et par gamle Diesel-bukser blev for nylig lavet om til et penalhus!

Emilie

Marabou kurv


Jeg er begyndt på at lave en kurv, ud af Marabou-papir. Bunden ser I her!

Hilsen Emma

fredag den 11. maj 2012